Aagaard Design Webshop

Info omkring webshoppen

Aagaard Design er primært en side, hvor jeg udbyder grafisk design, samtidig med, at jeg også benytter siden som et udstillingsvindue, for andre projekter jeg arbejder på.

Men til siden er der også knyttet en webshop – denne butik sælger færdige logoer og plakater. Her vil følge en kort forklaring på de to produkt kategorier butikken indeholder.

Aagaard Webshop

Færdiglavede Logoer

Færdiglavede logoer dækker over det, der i webshoppen kaldes for Ready-made logoer. Jeg har i mange år designet logoer til små og mellemstore virksomheder. Dette gør jeg til en fornuftig pris og leverer selvfølgelig logoer i højeste kvalitet. Men jeg har i tidens løb også produceret en række logoer, der ikke er blevet solgt til en kunde. Disse logoer er for det meste lavet som et hobbyprojekt, som øvelse eller lignende. Med en webshop har jeg dermed fået mulighed for at sælge disse logoer – og tilmeld til billige penge – da prisen svinger mellem 50-200 kroner.

Så kan du nikke genkendende til et eller flere af følgende punkter, så skal du måske tage et kig i webshoppen:

  • Du mangler hurtigt et logo, der udstråler kvalitet, men som gerne skal leveres inden for én dag.
  • Du skal afholde en konference, workshop eller lignende. Du vil gerne have et unikt logo til arrangementet, men har ikke budgettet til at betale en formue for det.
  • Du har en virksomhed, men du har svært ved at forestille dig hvordan dennes logo skal se ud – og mangler inspiration.
  • Du ønsker et flot, gennemført og færdigt logo, men har ikke råd til at betale mere end 200 kroner for det.

Logoet bliver solgt som det fremvises i logo butikken – dvs. at jeg ikke laver andet ved logoet end at indsætte dit firmanavn og eventuelle slogan. Derfor kan jeg sælge disse logoer billigt, da mit tidsforbrug begrænses. Har du specifikke ønsker og ideer til et logo – eller ønsker du et logo der er gennemarbejdet med henblik på lige akkurat din virksomhed, så vil jeg anbefale, at du kigger på min side omkring logodesign i stedet for i butikken: Logo Design

Logoer fra butikken sælges altså som beset, når du har købt et logo vil du modtage en mail fra mig. Her bliver betaling aftalt og jeg indsætter derefter dit firmanavn på logoet. Logoet bliver derefter gjort leveringsklar – hvilket betyder, at jeg samler en pakke til dig hvor du får logoet i 3 forskellige formater (JPEG, PNG og Vector) og i forskellige størrelser, så du kan bruge logoet på forskellige platforme. Altså leveres logoet som et professionelt færdigt stykke arbejde.

Gå til Logo Butikken

Stort udvalg af kreative og unikke plakater

Jeg har i mange år skabt kreative og store designs/værker i Photoshop/Illustrator. Det der engang startede som en hobby udviklede sig i sidste ende til denne mindre virksomhed. Samtidig udviklede jeg mine evner inden for værker i kategorier som: Illustration, Foto-Manipulation og Typografi.

Jeg solgte for år tilbage min første plakat og det fik mig til at tænke, at jeg ligeså godt kan sælge mine plakater, så folk rundt omkring i Danmark, kan hænge en unik og anderledes plakat op i deres hjem. Men hvis plakaterne skal sælges, så skal det også gøres ordenligt – derfor har jeg sat en begrænsning på antallet der bliver trykt af hvert motiv.

  • Ønsker du en flot og anderledes plakat designet af Johannes Aagaard, de er et stort udvalg af forskelige motiver – og hvert motiv trykkes i et begrænset oplag på 10 stk.
  • Mangler du noget at hænge på væggen, som er anderledes end det alle andre har og som ikke koster en formue.
  • Er du vild med farver, skæve motiver, humor eller seriøsitet?
  • Kan du godt lide illustrationer, der er lavet en en særlig stil, typografi der på en kreativ måde udtrykker et budskab?

Hvis du kan nikke genkendende til nogle af disse punkter, så skal du måske tage et kig i plakat butikken. Priserne er lave og du kan samtidig være heldig, at lige netop den plakat du falder for er på tilbud.

Gå til Plakat Butikken

Det skal nævnes, at billederne i butikken ikke vises i særlig høj opløsning. For at få den fulde oplevelse af det enkelte motiv, kan det anbefales dig, at tage et kig i mit plakat portfolie – hvorefter du eventuelt kan købe et af motiverne via butikken. Se Plakat Portfolie

Kunderne siger